Umiddelbart er jeg en anelse bange

Tekst: Peter Løvschall
Musik: Niels Klapper Fisken

Jeg går på pladsen, den er stor
Jeg kalder på min mor
Jeg bliver bange, og jeg løber
Hurtigere end du tror

Jeg løber hjem under bordet, det er der, jeg hører til
For når jeg sidder under bordet, så er fobien forbi, før du tror

Når jeg skal gå en tur i byen
Jeg har det skide svært
For jeg har skræk for mange lyde
Jeg får det fan'me aldrig lært

Jeg løber hjem under bordet…

Jeg skal til læge, han bor i højhus
27. sal
Jeg skal køre i elevator
Endnu en gang bli’r jeg bindegal

Jeg løber hjem under bordet…

En dag jeg sad under bordet
Igen jeg tryghed fandt
En edderkop kom hen imod mig
I panik jeg slog mit hoved mod bordets kant

Nu er jeg en engel oppe i himlen, det er temmelig slemt
For jeg har skræk for højder, døden, den er heller ikke nem

En sang om fobier fra den gamle N.K.F.-æra.