Stresssangen

Tekst & musik: Peter Løvschall

Klokken er syv og uret, det kalder
Jeg kæmper bravt, men øjenlågene falder
Hvorfor kan jeg ikke bare bliver her under dynen?

Jeg skynder mig at løbe i bad
Jeg når ikk’ en gang at få morgenmad
For jeg skal pumpe cyklen
Dækket er fladt

Øv, hvor er jeg utilfreds
Øv, hvor jeg dog hader stress
Og lyden af mit vækkeur
Gør mig altid morgensur

Jeg løber ned i gården for at glo
Nogen har taget min SCO
Og jeg kigger på mit ur med længsel
Cykeltyve skulle sættes i fængsel

Jeg finder mig en busplan,
Den kører vist snart
Jeg løber gennem gaden med en voldsom fart
Orrrgh, øv, hvor er jeg utilfreds
Og øv, hvor jeg dog hader stress

Øv, hvor er jeg utilfreds…

Jeg møder på arbejde i dårligt humør,
Hos DSB som tog-chauffør,
Og end’lig kan jeg ta’ den med ro
Og ikke altid på uret glo

Her får jeg ingen psykologiske mén
For det gør ikke noget, når toget kommer for sent
Og frem til klokken fire, når jeg står af
Så kan jeg ta’ det roligt, jeg kan slappe af

Øv, hvor er jeg utilfreds…

Jeg er ikke udpræget morgensur - jeg er decideret ubehagelig 1 time efter opstand. Denne sang blev til i en periode, hvor jeg skulle med toget til skole. Mine erindringer fra den morgenkolde perron (og højttalerens melding om forsinkelser) giver mig stadig koldsved og krampagtige spasmer.

Peter L