Snacksbaren

Tekst: Peter Løvschall / Torben Møhlenberg
Musik: Peter Løvschall
Blæserarr.: Sune Bjerre
Produceret af Flemming Bloch og NKF

Klik her for at Lytte!

Se de autentiske billeder her.

Han var tjener på en snacksbar
Han solgte snacks og var vældig rar
Der kom turister dagen lang
Solen bagte og fuglene sang

Han var tjener på en snacksbar
Han solgte snacks og var vældig rar
Han var tjener på en snacksbar aaar aaar aaar

Turisterne, de af ham skreg
"Hvor er min øl, hvad fanden er der galt med dig?"
Men tjeneren der havde pli
Han stoppede op og talte til ti

Han var tjener...

Men arbejdstiden var træls og lang
Og passede ikk' til tjener'ns temperament
Turisterne – Puha, de var slemme
Så sandt som sagt; de skulle vær' blevet hjemme

Han var tjener...

En dag han skreg: "Nu er det slut!"
Greb fat i den mest irriterende gut
Fra køkkenet lød en rædsom syden
Han smed ham i frituregryden

Tjeneren (nu med kokkens kniv)
Skar turisterne op og tog sit liv
På den stakkels tjeners gravsten stod:

Han var tjener...

 

Denne sang er inspireret af hændelser fra min tid som tjener på Mickeys Bar/Restaurente, Playa Paraiso, Tenerife.

De fleste mennesker tager på ferie for at more sig. Men enkelte ondsindede racer (Jeg tror ikke på at de er mennesker) ser det som en mening med livet at rejse flere tusinde kilometer, for at forpeste alt og alle omkring sig med evig brok og utilfredshed. "Her er for varmt; teen smager ikke som derhjemme; hva’ er det for noget dårligt øl" ....aaaarrrrghhhh....så bliv da for h...... hjemme!

Som min ven og daværende timesharesælger Lauritz Christiansen (navn ændret) ganske rigtigt sagde:"Turister er næsvis, mistroiske og afvisende".

Noterne til Snacksbaren blev skrevet marts ‘94 (en kedsommelig lavsæsonen hvor jeg iøvrigt lærte at kæderyge) i tæt samarbejde med mine daværende kolleger Martin Grünwald og Jens Henrik Thomsen og er dedikeret til gæsterne fra Dansk Folkeferie.

Et par år senere fandt jeg de gamle bestillingsblokke, som så blev til det, som vi i dag kender som Snacksbaren.

Peter har ikke kastet fortidens omvendte ordstilling fra sig på dette tidspunkt.

Torben og Peter.