5. Maj 2001
NKF i
studiet.
Vi er handlingslammede! Denne gang er det Megl alias "Den sidste trommeslager i byen", der åbenbart finder sin afsluttende eksamen vigtigere end en glamourøs karriere som rockstjerne.
Heldigvis er trommemaskinen opfundet, og det resterende orkester har besluttet at starte med indspilning af nyt materiale, der forhåbentligt ender med en ny CD.
Vi indspiller med den teknik, der på fagsprog hedder "Lagkage" (Vistnok opfundet af en bager-jomfru nær Kowakonkylie-studierne i Belgien tilbage i 30'erne), hvilket i praksis betyder, at vi laver en plade uden Megl. Han får måske lov til at være med til sidst, hvis han kan holde rytmen.
Med lagkage-teknik (kombineret med en Harddisk-recorder (elektronisk
datamat modsat f.eks. en analog kassettebåndoptager),
kan man desuden klippe og klistre i musikken. Er det det, der hedder
Cutnmove?
Lad os nu tage et heeeelt teoretisk eksempel; Hvis Piller Løgskal ikke kan finde ud af at spille korrekt, kan man bare klippe i det og vupti... så lyder han som f.eks. Mark Knopfler. Sandsynligheden for at selvkritkken når et lavmål af denne kaliber vil kræve udbredt træthed/ligegyldighed overfor projektet, og vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad der står i vores magt for at undgå dette.
Nogle musikere påstår, at det er bisse-trick, at optage med lagkage-teknik, men vi har måtte indse, at alle kneb gælder.
Hvad kommer der så på'en? Til jer, der har været til vores seneste koncerter, vil I formodentlig kunne nikke genkendende til numre som "Idapigen", "Mette Sihn", "Lang Lørdag" og "Møllen". Mon ikke også det bliver til studieversioner af "Klapper Fisk Fest", samt vores nye versioner af "Hvornår Kommer Far Hjem?", "Hans og Hans Høns" og "Schizodo". Desuden er vi kommet i besiddelse af nogle yderst obskure remixes af "Ret Køl", "
Og Vejret" og "Risiko for kø". Disse vil sikkert også være at finde på næste udgivelse.
Vi tør endnu ikke sætte dato på udgivelsen, men vi regner med at hygge os med indspilningen sommeren over (Der skal jo også være tid til at nyde det gode vejr / de kolde Blå). Vi gætter selv på august eller september.
Som du måske har bemærket, har vi på nuværende tidspunkt 3 koncerter i august måned. Desværre er de alle i eller omkring Randers, men det er vores plan, at prøve på at få et par jobs rundt om i landet i september måned.
Vi har en noget løs aftale omkring en koncert i Århus, men vi vil prøve ihærdigt på at komme lidt rundt i landet ikke mindst til København (og omegn).
Hør Kender du nogen, der kunne tænke sig at booke Niels Klapper Fisken i August/September måned, så send en mail til booking@nielsklapperfisken.dk
|