5. Februar 2001
NKF Webmaster arbejdsramt!!!

Vi må beklageligt meddele, at NKF-webmasteren alias Piller Løgskal er blevet arbejdsramt. Han, såvel som flere andre i bandet har måtte indse, at det er svært at leve af musikken alene.

Hans sidste Koda-check rækker kun til indkøb af 26 pund havregryn (De billige fra Fakta) hvilket ifølge bandets faste band-kost-vejleder skulle række til omkring 6 uger (Incl. indsamlede sukkerknalde fra assorterede cafeterier).

Det har – som den kvikke NKF-nyhedsbrev abonnent har bemærket – resulteret i en web-aktivitet der bedst kan sammenlignes med (indsæt en selv en vild sammenligning her).

Nåmenner… noget er der da sket. Vi er nemmerlig begyndt at tage vores faste band-fotograf med til vores koncerter, hvilket har resulteret in en lang række chockerende billederapportager som kan opleves under "koncertanmeldelser".

Klask i måsen til "Den knap så kvikke" der på forhånd annoncerede vores arbejds-kopi af billederne i vores gæstebog. Vi har sendt bud efter vores faste band-advokat, der inden for få dage sender en stævning med krav om isolationsfængsling for ulovlig indtrængen på ulovligt område med ondsindede og ulovlig intentioner. SNYDEPELS!!! ;-)


Har du et forslag til en nyhed, er du meget velkommen til at sende det til webmaster@nielsklapperfisken.dk.

Bedste nyhed vil evt. blive belønnet med en Cavlingpris.