25. November 1999
Løgskal i åben Gadekamp!

Fredag d. 19. November kunne man i TV 2 opleve guitarrist og sanger, Piller Løgskal i det absolut underholdende show "Gadekamp". Bandet var grundigt utilfreds med at han absolut skulle bruge næsten 3 af sine (iflg. Andy warhol) 15 minutters berømmelse på andet end Niels Klapper Fisken.

Bandet var heller ikke tilfreds med at Løgskal's sammenligning af NKF med Røde Mor og New Kids On The Block. "Det var klappen. Der stod en hel børnehave med 2 pædagogmedhjælpere og så på, da det blev optaget i Den Gamle By i Århus. Jeg blev helt nervøs...ARRRGG" - udtalte Løgskal, efter gevaldigt mange klask i måsen med en sodavands-is i bandets øvelokale. (Vi er ikke et politisk boy-band).

Løgskal blev iøvrigt noget fortørnet over konkurrence-reglerne. Han ville f.eks. gerne vide, om de tre tøser er rygere... og hvornår på dagen deres udsendelse blev optaget. (Prøv selv at gå i byen fredag - ryg 30 smøger og stå op næste morgen og blæs i et nytårs-fold-ud-trut-horn. Nej, vel).

I følge Løgskal, når man at tænke mange tanker, i de 26 sekunder man står og blæser ind i kamera-linsen. F.eks. hvor fedt det er at vide, at ens licens-penge går til kvalificeret underholdning og ikke tåbelige ting som f.eks. visning af musikvideoer.

Ca. 800.000 danskere så Gadekamp.

Se TV 2's indslag med Løgskal

Løgskal troede egenligt, at han fik lov til at rydde en gardinforretning i 90 sekunder og skuffelsen var stor da han ikke engang fik lov til at møde studieværten Kathleen (Hende fra Robinson 98). Al skuffelse blev dog glemt, da han fik overrakt en "Gadekamp" T-shirt af høj kvalitet.