NKF
anmelder...
20. April '00
Café von Hatten, Randers
Sommeren 2000 startede d.
20/4. Vi var på Hatten hele dagen, og vi brugte hele dagen på
lydprøve/øvning i Hattens lumre kælder i stedet for at nyde de
nærtropiske forhold udendørs.
Temperaturen i kælderen var dog ikke ligefrem ulig den, der var
udenfor. Og da slet ikke da brandvæsnets øvre grænse på 150 personer
i lokalet endnu engang skulle presses til det yderste Ja, der
var fuldt hus. Og lidt til !
Desværre måtte mange holde deres skærtorsdagsfest på 1. sal med
et ventelistenummer i hånden. Varmen havde den uheldige effekt,
at allerede kort efter start begyndte de første tekstmemoreringer
at forlade hukommelseskammeret hos specielt Torben (Han er s'gu
osse efterhånden gammel!).
Peter, der er så flink en fyr, mente ikke, at Torben skulle
stå alene med det problem. Med vilje eller ej ? I
hvert fald smuttede et par tekster for ham. Han blev for øvrigt
osse lige pludselig et år ældre. Peter havde fødselsdag
d. 21. Ældste mand i truppen Kinky Jürgen synger
kun for på et enkelt nummer: "Fastlåst og forfrossen",
bestyrkede mistanken om, at alderen spiller en rolle i forbindelse
med, hvor godt/skidt man husker. Gæt selv, hvad der skete.
At vores lille merchandisebod kunne byde på tørre
T-shirts viste sig godt modtaget af aftenens publikum. 1. sæt
havde vi fået konstrueret lidt uheldigt Nej, vi genbruger
IKKE vores sætlister tempoet svingede for meget,
men derimod var 2. sæt lige i øjet, og klapperfiskfesten
nåede endnu en gang uanede højder.
Omsætningen i baren var efter sigende heller ikke skidt. Hatten,
vi ses til august!!!
Hvad mener du om koncerten?
Skriv din mening her
Tilbage til Kommende
koncerter
Tilbage til NKF anmelder
NKF
|