Historie 4/7
De røde mod det hele

I slutningen af sommerferien startede vi vores "Lad os bytte undertøj-tour" med et job ved Rød Ungdoms landsmøde, der blev afholdt i en spejderhytte lidt udenfor Brædstrup.

Her gik det RIGTIG GODT.

Hytten var opdelt i små rum udover det store fællesrum, der skulle bruges som mødelokale. Så scenen var det man til dagligt vil kalde en terrasse - vores første open air koncert. Lysshow bestod her af 4 fakler, der var stukket i jorden foran "scenen". Er der mon en sammenhæng mellem politisk overbevisning og mængden af oplysning ???

I hvert fald fik vi stillet vores udstyr op, og gik så ned til bålet for at hygge os med de røde. Jakob lagde flot ud med at erklære, han gik ind for dødsstraf og fik næsten demonstreret på sin egen krop, hvad det gik ud på.

Så gik alle de røde. De skulle lige nå at planlægge revolutionen, inden vi skulle spise (eller inden jul som der stod på deres dagsorden). Så var der kun musikerne (Os & Vildensky fra Århus) til at passe grillen. Planlægning af mad var åbenbart heller ikke deres stærke side.

Noget at spise fik da, og Vildensky fik spillet deres koncert. Forsangeren brugte et rigtigt billigt trick for at få folk med, idet han før næsten hvert nummer råbte ud : "Er i røde?". Det svarede flokken "Ja" til.

Den lurede vi. Så halvvejs i vores sæt prøvede jeg også : "Er i røde?". "Ja!". "Nå, men bare I ikke stjæler." Hvorefter vi spillede et nummer om en "Kleptoman med pacemaker". Vi fik IKKE tæsk !!!

Senere på aftenen, da alle var rimeligt ristede (undtagen vores trommeslager Henrik Traberg; han hader øl, og det var, hvad baren kunne byde på), sad vi og spillede akustisk sammen med Vildensky. Et nummer, som vi ikke turde spille fra scenen, blev alligevel offentliggjort her. 2 gange måtte vi spille "De røde mod det hele" før det med sløv stemme lød fra sumpen: "Sig mig, tager I pis på os eller hva’ ?". Det gjorde vi !

Udbetaling af hyren skulle - selvfølgelig - osse vise sig at være et problem. Vi fik halvdelen - 500 kr. Den anden halvdel tog vi selv i rigt overmål, da ingen betalte for de ekstra 2 kasser øl, som vi fik udleveret.

Vi overnattede i hytten. Absolut ingen var i stand til at køre hjem - Henrik havde på det tidspunkt ikke et eneste kørekort.

På vejen hjem gjorde vi stop ved en lille Daglig-Brugsen for at indtage morgenmaden (det var der nemlig ikke noget af hos de røde). Mens vi sidder udenfor butikken og nyder middagssolen (og vore tømmermænd), kommer Peter jublende, med armene over hovedet ud fra Brugsen, alt imens han glædesstrålende fremsiger : "Drengene, jeg har fast afførring".