|
Historie
4/7
De røde mod det hele
I slutningen
af sommerferien startede vi vores "Lad os bytte undertøj-tour"
med et job ved Rød Ungdoms landsmøde, der blev afholdt
i en spejderhytte lidt udenfor Brædstrup.
Her gik det
RIGTIG GODT.
Hytten var
opdelt i små rum udover det store fællesrum, der skulle
bruges som mødelokale. Så scenen var det man til dagligt
vil kalde en terrasse - vores første open air koncert. Lysshow
bestod her af 4 fakler, der var stukket i jorden foran "scenen".
Er der mon en sammenhæng mellem politisk overbevisning og
mængden af oplysning ???
I hvert fald
fik vi stillet vores udstyr op, og gik så ned til bålet
for at hygge os med de røde. Jakob lagde flot ud med at erklære,
han gik ind for dødsstraf og fik næsten demonstreret
på sin egen krop, hvad det gik ud på.
| Så
gik alle de røde. De skulle lige nå at planlægge
revolutionen, inden vi skulle spise (eller inden jul som der
stod på deres dagsorden). Så var der kun musikerne
(Os & Vildensky fra Århus) til at passe grillen. Planlægning
af mad var åbenbart heller ikke deres stærke side. |
|
Noget at spise
fik da, og Vildensky fik spillet deres koncert. Forsangeren brugte
et rigtigt billigt trick for at få folk med, idet han før
næsten hvert nummer råbte ud : "Er i røde?".
Det svarede flokken "Ja" til.
Den lurede
vi. Så halvvejs i vores sæt prøvede jeg også
: "Er i røde?". "Ja!". "Nå,
men bare I ikke stjæler." Hvorefter vi spillede et nummer
om en "Kleptoman med pacemaker". Vi fik IKKE tæsk
!!!
Senere på
aftenen, da alle var rimeligt ristede (undtagen vores trommeslager
Henrik Traberg; han hader øl, og det var, hvad baren kunne
byde på), sad vi og spillede akustisk sammen med Vildensky.
Et nummer, som vi ikke turde spille fra scenen, blev alligevel offentliggjort
her. 2 gange måtte vi spille "De røde mod det
hele" før det med sløv stemme lød fra
sumpen: "Sig mig, tager I pis på os eller hva ?".
Det gjorde vi !
Udbetaling
af hyren skulle - selvfølgelig - osse vise sig at være
et problem. Vi fik halvdelen - 500 kr. Den anden halvdel tog vi
selv i rigt overmål, da ingen betalte for de ekstra 2 kasser
øl, som vi fik udleveret.
Vi overnattede
i hytten. Absolut ingen var i stand til at køre hjem - Henrik
havde på det tidspunkt ikke et eneste kørekort.
På vejen
hjem gjorde vi stop ved en lille Daglig-Brugsen for at indtage morgenmaden
(det var der nemlig ikke noget af hos de røde). Mens vi sidder
udenfor butikken og nyder middagssolen (og vore tømmermænd),
kommer Peter jublende, med armene over hovedet ud fra Brugsen, alt
imens han glædesstrålende fremsiger : "Drengene,
jeg har fast afførring".
|