Historie 3/7
Går den, så går den. Og den gik!

I 1993, samtidig med DM i rock, blev NKF franarret chancen for at deltage i en lokal rockturnering med begrundelsen "I er da vist ikke seriøse nok til vores fine kulturarrangement. Mvh. Værket." Så da der i ´94 igen var tilmelding til den efterfølgende dyst, prøvede vi igen med det ene formål at se, hvor nemme de var at snyde i udvælgelseskomitéen.

Vi tilmeldte os med numret "Går den, så går den", der havde en varighed på 21 sek. Alene titlen burde have fortalt dem et eller andet, men vores stunt lykkedes, vi blev udtaget til finalen, som skulle stå mellem fire bands. Numret blev forøvrigt indspillet, mens Peter stadig serverede for dumme turister, og jeg (Torben) agerede dum turist på et norsk skibjerg.

Iført ensfarvede undertøjsdragter, hvid ansigtsmaling, badehætter og solbriller har vi set ret tumpede ud på Værkets ellers flot anlagte scene. Peter var blevet hentet hjem fra Spanien en uges tid i forvejen, så lidt havde vi da fået øvet.

Den del af scenen, der var tildelt os, havde vi pyntet med store friske fisk, der hang ned fra loftet i nogle tynde snore.

Vi spillede ikke særligt godt, men showværdien var på det højeste, specielt da konferencier Bob Anders ville se Niels klappe fisken. Vi fandt vores trofaste "Pullerpind" - en art boldtræ - frem og klappede til et par af de hængende fisk, som i første omgang fik nærkontakt med et af de andre bands’ trommesæt og sidenhen publikumsarealet. Under koncerten kunne man så se de stakkels fisk flyve rundt blandt publikum. Det var ikke fladfisk, vi havde købt, men det var, hvad rengøringspersonalet skulle fjerne dagen efter.

Stor, stor sidsteplads blev det til - dommerjuryen bestemte desværre mest. Men pga. publikums "gode smag" - vi fik næsten halvdelen af de afgivne stemmer - og vores visuelle optræden var det os og ikke det vindende band, der kom på lokalavisens forside.

Vi var osse nær endt i politiets døgnrapport, da der efter konkurrencen manglede en masse stålfade, et fadølsanlæg og en sækkevogn. Det var forsvundet fra musikerområdet, der lå på første sal. Hvordan Brian og andre har fået fragtet et fadølsanlæg ned uden at blive opdaget, er vi flere, der ikke fatter. Det endte senere i en lejlighed på 4. sal, hvor osse Værkets teknikere var inviteret til nattefest. De takkede heldigvis nej.

Alle tingene blev dog returneret uden politiets indblanding ugen efter.

Bandet, der vandt - Embellish - inviterede vi til at spille sammen med os på Hatten. Nu Peter alligevel var hjemme, kunne vi jo ligeså godt lave et enkelt job - Afskedskoncert nr. 3.

Nr. 2 spillede vi, da Peter var hjemme for at afhente julegaver i Casa Løvschall.