|
Historie 2/7 - DM i Rock 1993
|
Næste stop var
DM i rock ´93, hvor vi som dommernes nr. 2 blev sendt
til Ålborg for at spille semifinale. Vi vurderede selv,
at vi kom på en 3. plads - altså lige nøjagtig
ikke nok til en finaleplads. Heldigt nok for Dizzy Mizz Lizzy
& Kashmir.
1. demobånd (Dødspop)
blev optaget i MakVærkets Cowabunga studie maj 93.
|

|
100 stk. blev
fabrikeret og forsvandt som dug for solen ved en koncert på
Café Hatten d.21. maj.
At der så
siden er blevet lavet et utal af piratkopier af netop det bånd,
må tilskrives folks dårlige smag. Vi havde nemlig selv
betjent alt det tekniske udstyr i studiet.
En sommerferie
senere. Demo nr. 2 (flere sjove sange om sygdomme og saftevand)
var færdigt allerede i sep., og 60 bånd blev solgt i
løbet af 2 timer. Endnu engang i forbindelse med et job på
Café Hatten. Til denne lejlighed blev der udleveret lightere
med påskriften : "Jeg gik aldrig hjem", til de første
100 gæster. Ligeledes lavede vi 30 T-shirts, beholdte de 10
selv og solgte de sidste 20 til 50 kr/stk. At de havde kostet 70
kr. at producere var vi ligeglade med - det gik lige op med indtjeningen
fra vores bånd. De eneste udgifter, vi havde, var 100 kr.
til skidtfisk, som vi havde dekoreret caféen med. Udelukkelse
fra Café Hattens scene var overhængende - vi "glemte"
nemlig at rydde op efter os.
Det sidste
nummer på "flere sjove ..." indikerede, at nu skulle
vi holde en pause. Peter står alene i studiet og råber
på spansk : "(frit oversat) Pislort, nu tar jeg
til Spanien", alt imens han kaster sin guitar i gulvet og smækker
med døren.
Ikke fordi,
at han er sur, men fordi han har fået arbejde som tjener på
en snacksbar.
|