Historie 1/7
Et navn uden band

"Øh Torben, vil du være med i mit band ? "
"Jamen Brian, har du et band ?"
"Ja, jeg har lige tilmeldt os musik- & teaterdag. Vi skal spille om 1 måned."
"Hvem er ellers med ?"
"Ikke nogen! Men jeg kender een, der hedder Henrik, der vist nok spiller trommer."
"Hvad hedder bandet ?"
"Niels klapper fisken."
" ????? OK."

EN "DER VAR ENGANG-AGTIG FORTÆLLING", DER UDMØNTEDE SIG I, AT EFTER- & ANDRE SKOLER OVER HELE LANDET BLEV FORPESTET AF SANGE SOM "HESTEHAD", "TÆSKE LÆKKER LÆSKE" OG "EN PIGE KOM NED FRA 17. SAL (GAFFATAPE OP AD VÆGGEN)".

"Du skal spille bas Torben. Så spiller jeg guitar og synger."
"Nå ja, hvornår skal vi så øve og hvor ?"
"Det ved jeg ikke endnu."

Klokken var februar 1991, og vi kom ikke til at øve før i efteråret. Koncerten midt i marts blev aflyst. Fed start.

"Jamen Brian, du kan jo ikke synge."

Enter : Jakob.

Det første halve år (efterår ‘91 - sommer ‘92) øvede vi i kælderen i det kollektiv, hvor Henrik og Brian boede. Lofthøjden var ca. 160, men vi var jo osse bare et lille band. Jakob var den eneste, der kunne stå oprejst - den heldige gnom. Med tiden blev forholdene dog lidt bedre, da nogen i kollektivet begyndte at grave gulvet i kælderen op. De blev ganske vist ikke helt færdige, men lidt har osse ret.

"Jamen Brian, du kan jo ikke spille guitar."

Enter : Peter.

Vupti - et band.

Det var skidesmart med Peter i bandet. Han havde nemlig adgang til et øvelokale, hvilket var meget heldigt, da Henrik og Brians kollektiv, kollektivt var blevet smidt på gaden af ejeren. Peters far havde osse en bil, vi kunne misbruge i ny og næ.

Efter at have prøvet de første numre som "Q8,popcorn Q8", "Hey Hippie", "Can I penetrate you?" & "Pausesangen" af på det lokale spillested Café Hatten, satte vi tænderne i tekster, som vi fandt i et gymnasieblad (Det Fri Flop), som Peter & Jakob var indvolveret i. Deraf kom numre som "Hestehad", "Lort, kaffen er stegt" & "En ko".

30. november 1992 spillede vi vores første rigtige job - opvarmning for "Inside the whale", der allerede dengang var kæmpestore i Randers.

På det tidspunkt var det den politiske venstrefløj i Randers, der var flittigst til at arrangere fester, og de kunne godt li’ NKF. I februar ‘93 spillede vi et job, som de havde arrangeret. Det, der var sjovt ved deres fester, var, at der altid var et eller andet, der var ultrakikset. Ved denne lejlighed havde de f.eks. glemt at bestille lamper til scenen, så vi spillede i skæret fra ca. 30 fyrfadslys placeret rundt omkring på forstærkere og trommesæt. Den musikalske kvalitet var osse automatisk derefter; vi ikke kunne vore numre så godt endnu, og vi kunne ikke se, hvor vi placerede fingrene.